Olympia er en ægte prinsesse hest. Hun er mild og blid, meget opmærksomheds søgende og vil altid gerne stå og hænge ud. Og så kan hun ikke li regnvejr.
Hun er meget sensitiv over for ens signaler og energi og stresser derfor let op hvis der er høje ambitioner og uro omkring hende. Dette viser hun dog oftest ved at trække sig ind i sig selv og afvente situationen. Hun støtter sig derfor meget op af mennesket og har brug for tydelig, tålmodig vejledning i træningen. Derudover har hun meget separationsangst og har tendens til at sætte farten op hvis hun bliver for stresset. Grundet hendes mentale udfordringer kombineret med et roligt, kærligt sind og hendes måde at håndtere ting på, er hun den perfekte lærehest til både helt nybegyndere og øvede. Og så er hun desuden en meget lækker velbygget hest med en personlighed der er lige til at forelske sig i. Desuden har hun flair for springning gemt i sig.